Den 26. August valgte bestyrelsen at lukke for udpumpning af vand fra Asgilhøjeboringen midlertidigt som følge af en lille stigning i stoffet chloridazon målt i råvandet fra Asgilhøjeboringen. Græseværdien for dette (og andre) ukrudtsmidler er 0,1 µg/l. Der er målt 0,02 så vi er langt under grænseværdien og derfor åbner vi igen for Asgilhøjeboringer og holder naturligvis løbende øje med, at vi til stadighed er under alle grænseværdier. Lukning fik vist at vores vandværk er så robust at vi nemt kan køre med kun en boring.
Grænseværdien for et enkelt pesticid i drikkevand er typisk 0,1 µg/l.Det svarer til 0,0000001 gram pr. liter vand, altså en ekstremt lille mængde. Den svarer omtrent til, at 1 gram pesticid fordeles i 10 millioner liter vand. Grænseværdien afspejler derfor ikke nødvendigvis en sundhedsrisiko ved denne koncentration, men er fastsat ud fra et forsigtighedsprincip for at beskytte drikkevandet.