Spring til indhold

Rent vand i hanerne – trods fund af mindre mængde ukrudtsmiddel

Alle forbrugere i HNV har fortsat rent vand i hanerne. Vandværket har midlertidigt lukket Asgilhøje-boringen og forsyner alle i området fra den rene Kongsgårde-boring, mens der arbejdes videre med opfølgende analyser.

Ved en rutinemæssig kontrol er der fundet en lav koncentration af stoffet chloridazon i råvandet fra Asgilhøje-boringen. For at være på den sikre side har bestyrelsen besluttet midlertidigt at lukke Asgilhøje-boringen og forsyne alle forbrugere med rent vand fra Kongsgårde-boringen. 

Desphenyl-chloridazon er et nedbrydningsprodukt af et tidligere anvendt ukrudtsmiddel. Fundet er gjort i råvandet fra Asgilhøje-boringen, altså i vandet før den normale behandling og blanding på vandværket. Koncentrationen er lav, og der er ikke kommet påbud eller anbefalinger fra myndighederne. Alligevel har bestyrelsen valgt at lukke boringen midlertidigt, indtil der foreligger opfølgende analyser og en klar plan. 

Vi har tidligere testet, at alle forbrugere kan forsynes med et tilfredsstillende tryk fra én boring. Oplever du væsentlige gener i de kommende dage, er du velkommen til at kontakte vandværket.

Bestyrelsen