Kabling

Når  man skal benytte et netværkskabel er der 4 ting man kigger på.
Der er Category, UTP/STP, Lige/krydset og blød/hård.

Category?

Category er en standard der viser hvor høj en hastighed kablet er lavet til minimum at kunne klare.
De mest solgte er i dag Cat 5e, Cat 6 og Cat 7.
Du kan her se hvad de forskellige standarter kan håndtere:

Cat 5e:
Båndbredde: 100 MHz
Hastighed:  1 Gbit/s

Cat 6:
Båndbredde: 250 MHz
Hastighed:  2 Gbit/s

Cat 7:
Båndbredde: 600 MHz
Hastighed:  10 Gbit/s

UTP/STP?

UTP/STP osv. beskriver om kablet er afskærmet mode udefrakommende støj, og hvordan det er gjort.

UTP: Uskærmet kabel.
STP: Flet skærmet kabel
FTP: Folie skærmet kabel
S-FTP:  Flet og folie skærmet kabel

Der findes også flere udgaver der beskriver hvordan kablet er skærmet, men som udgangspunkt behøver man kun skelne mellem UTP og ikke-UTP kabler når det kommer til netværkskabler der er samlet fra producentens side og klar til brug.

Lige/Krydset?

Når du køber et netværkskabel der allerede er samlet (eller selv skal lave et) så kan de købes Lige eller Krydset.
Et Lige-kabel er det mest anvendte og benyttes fra PC til switch/router samt mellem switch og switch/router.
Et krydset-kabel benyttes når man skal have et kabel direkte mellem 2 pc´ere. 

Blød/hård?

Når du køber netværkskabel i metermål kan du købe blød og hård kabel.
Man bruger et blødt kabel når man laver almindelige netværkskabler med RJ45 netværkstik i begge ender.
Hvis man skal lave faste installationer med vægdåser som afslutning bruger man “hård” (eller “solid”), denne type kan selvfølgeligt også bruges til almindelige netværkskabler.

Hvad skal jeg så købe?

I de fleste tilfælde kan man klare sig med et UTP cat 5e netkabel til almindelig brug.

Comments are closed.